We Know Nothing stepper ud af “komfort-zonen” med en dansabel og finurlig hybrid af elektro-pop og swingende 20’er stil. Dans, reflekter og smil mens du lytter til Hr. Landau som “sprechstallmeister” og hører Hr. Sejr imitere en trækbasun og spille “bord-tromme”. Mens du danser til den pulserende rytme og smiler ad de små “retro”-detaljer vil du måske reflektere over ordene, der fortæller om stor livsglæde på trist baggrund. Sangen fortæller om dansen der rejste fra Afrika til Amerika, og trods den tragiske baggrund, forandrede og udviklede sig med energi og livsmod.